Oktober.

Vi har i denne måned lavet og været med til rigtig mange ting.

Børnene elsker at være ude, og hvis jeg spørger dem, hvor de synes vi skal gå hen, er det enten i Ekko parken eller skoven de svarer. De nyder alt lige fra at fodre gederne til at lege gemmeleg i skoven. Vi har altid de små spande og skovle med under barnevognen. De bruges flittigt til enten at grave med eller samle kogler, pinde osv. i.

Vi er i denne måned startet op på leg og bevægelse i hallen sammen med 4 andre kollegaer, så der er rigtig mange børn. En skøn og dejlig formiddag, der denne gang blev afholdt i et af mødelokalerne, da scenen var ved at blive renoveret. Børnene hyggede sig, selvom tingene ikke var som de "plejede" at være når vi er i hallen.

Biblioteket inviterede som altid til bamses fødselsdag. Alle børn havde deres egen bamse med, og på biblioteket var der pyntet op med masser af bamser, legemad/kager, og selvfølgelig flag. Jytte spillede kendte børnesange på guitaren, og mange af børnene klappede og dansede, så alle kom i godt humør. Bagefter fortalte hun historien med de tre bukke bruser og den store trold. Til sidst fik alle bøørn en lille æske rosiner, og så var der mulighed for at lege med alle de spændende ting, som der var pyntet op med. En rigtig skøn og hyggelig formiddag, som vi hvert år nyder at være en del af.

Denne måned slutter jo altid med den skønne tradition nemlig halloween. Børnene var med til at udhule et græskar, som stod på trappen og lyste når de kom om morgenen. Finmotorikken kom også på prøve, da de skulle lime øjne, mund og stilk på et udklippet græskar i karton. Det blev til 4 meget forskellige resultater, med hvert sit udtryk.

Se flere billeder fra oktober i collagen under billeder.