September.

Så er sensommeren kommet - kolde nætter giver heldigvis nogle fantastiske solrige dage. Regnvejret har vi nu også haft rigeligt af, men når bare vi klæder os rigtigt på, betyder det jo ingenting for børnene.

Vi startede måneden med at plukke hyben, hvilket var en stor succes. På stien oppe bag ved skolen, er der rigtig mange buske og ingen trafik, så der kunne børnene få lov til at gå frem og tilbage med hver sin lille spand og plukke. Da vi kom hjem sorterede jeg dem fra, som var alt for modne og resten brugte vi til at lave hybenlarver. Alle fik hvert sit grillspyd i træ og så satte de hyben på (jeg lavede først hul igennem med en kødnål)Til sidst limede de øjne på.

Vi har også samlet kastanjer og lavet pindsvin af dem. En aktivitet alle kunne være med til og finmotorikken kom på prøve. Jeg lavede huller i kastanjerne og klippede piberensere i små stykker - børnene kunne så selv sætte dem i og selvfølgelig skulle der øjne på til sidst. 

Vi har sammen med de andre private børnepassere og deres børn været i "arbejdstøjet" nede ved motorikbanen i EKKO parken. Alt ukrudt blev fjernet fra sandet og børnene hyggede sig med at samle sammen og fylde de små spande. Som tak for hjælpen blev vi af samvirke inviteret på kagemand og saftevand en formiddag i Ekko parken til alles store begejstring. Der kom en artikel både i midt og østvendsyssel avis. Vores søde "nabo" Kirsten Krogh som vi tit møder med hunden Cato enten i skoven eller ved gederne, havde klippet artiklerne ud og lamineret dem til 4 dækkeservietter. De kommer på bordet hver dag og de giver anledning til megen snak om hvem, der er på billederne, gederne og selvfølgelig kagen. 

Se flere billeder fra september i collagen under billeder.