Kære Dorte.

Jeg sender dig min største og varmeste TAK, for at du har passet så godt på mine to guldklumper "Clara og Valdemar" gennem 4 år. Det kan være svært, at overlade sit lille barn i andres varetægt, men jeg kunne ikke have ønsket mig bedre hænder end dine.

Jeg har ALDRIG afleveret mine børn til et surt eller trist ansigt, men altid med åbne arme der var fyldt med kærlighed. En kærlighed som mine børn har kunne mærke, og som var med til, at de efter en weekend og ferie, virkelig så frem til at komme ud til dig igen.

Hverdagen er tryg og du viser altid interesse og tager hensyn til det enkelte barn. Du har et unikt overskud og møder enhver tænkelig udfordring med ophøjet ro og kompetence. Du følger med tiden og fanger børnenes interesse på en spænende måde, således at der fortsat bliver lagt vært på børnenes udvikling, og de dermed står stærkt den dag de skal videre til børnehaven.

Valdemar har nu gået i børnehave i en lille mdr. og der er stor ros fra børnehaven, fordi han er så selvhjulpet, glad og udadvendt. Du har om nogen været med til, at Valdemar er blevet til den han er, fordi du jævnligt kommer ud blandt andre børn, vist at det skader ikke at gå i regnvejr og vigtigst af alt, har du lært ham at han med stolthed kan mange ting selv. Det gør bare hverdagen meget sjovere den dag barnet skal starte i børnehave.

Clara som nu er blevet 7 år, kan stadig snakke om sjove ting, som du har sagt eller ting som I har oplevet sammen, så der er ingen tvivl om, at du altid vil være en stor person i vores familie, og som vi altid vil huske tilbage på med et stort smil og glæde i vores hjerter.

Jeg er dig evig taknemmelig for, at du har givet Clara og Valdemar det bedste hjem uden for hjemmet og ønsker TILLYKKE til alle de heldige børn, der kommer i dagpleje hos dig i fremtiden.

De varmeste hilsner

Trine