April.

Så er vi alle kommet tilbage til hverdagen igen, selvom mange ting er en smule anderledes. Vi startede heldigvis ud med et fantastisk vejr - solskin hele dagen,  hvilket har gjort  dagene perfekte, nu hvor vi tilbringer rigtig meget tid udenfor. Morgenmaden serveres stadig indenfor, men ellers spiser vi mange  af de andre måltider i haven.

Jeg var meget spændt på at komme igang igen - både med alle de retningslinjer der nu engang er og ikke mindst at få  børnene tilbage igen efter en hel måned hjemme hos mor/far. Alle børn var glade for at komme tilbage, og hygger sig meget i hinandens selskab. Jeg har begrænset legetøjet indenfor, så der ikke er så mange ting fremme. Så nu er det meget sang og musik vi har på programmet fra morgenstunden, inden vi går ud.

Vi har fejret 2 års fødselsdag for Clara. Hun havde små muffins, slikposer og balloner med til alle børn. Vi fik sunget fødselsdagssang og hygget med flag balloner og gaver i haven.

Vi tager tingene stille og roligt og der er stadig plads til knus og kram til ALLE børn og det bliver der ved med at være:-)

Se flere billeder fra april i collagen under billeder.