Januar.

Så har vi taget hul på et helt nyt år - et år hvor vi kommer til at lave og opleve en helt masse spændende og sjove ting.

Januar har vejrmæssigt været hel speciel - en mild men samtidig meget våd måned. Vi venter stadig på hvornår sneen mon kommer, så i stedet for at hygge med slæden, har det været vandpytter børnene har kunne hoppe i. Skoven har været det perfekte sted at lege, for selvom jorden  er meget våd, er der altid mulighed for at  finde en plet under de store træer, hvor det har været muligt at lege med blade, lege gemmeleg, finde musehuller osv.

Vi har også besøgt hønsene, (det er næsen altid et fast "ritual" om mandagen - børnene elsker det og vi har altid overskydende brød fra weekenden). Leg og bevægelse i hallen har også været på programmet denne måned.

Børnene har på skift været ramt af sygdom, men nu håber vi alle er friske og på højkant igen.

Se flere billeder fra januar i collagen under billeder.