Marts.

Vi har haft en hyggelig måned, med masser af aktivitet både ude og inde. Jeg har købt en lille købmandsbutik, som børnene elsker at kombinere med legekøkkenet. Der bliver handlet, lavet mad og solgt kager - en leg som de alle "finder en rolle i" uanset alder.

Vi har fejret Vera, som er blevet 2 år. Hun havde muffins og små sommerfugleposer med, hvori der var frugt i den  ene vinge og kiks i den anden. Hun nød at være i centrum, og havde helt styr på, at det var hendes dag.

Det har været en solrig måned. Skoven og Ekko er flittigt blevet besøgt, og så har vi også fået hilst på de tre alpakaer, som er kommet på græs lige i kanten af byen.

Lige inden påskeferien fik vi sået karse, samt limet fjer på karton påskeæg, som børnene fik med hjem. Det var også Clara Kyed´s sidste dag i dagplejen, inden vi gik af til påskeferie, så hun havde hygge med til alle - bamseboller og påskeæg. Held og lykke i børnhaven Clara.

Se flere billeder fra marts i collagen under billeder.