Jeg er født i 1967, gift med Flemming og sammen har vi to børn. Joachim (1994) bor i Aalborg, og Mathilde (1997), bor i Århus. Vi bor i et parcelhus, som ligger for enden af en stikvej i et roligt villa kvarter. Til huset hører en stor have, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig.
Jeg er ikke ryger, og vores hjem er 100 % røgfrit.
Vi har en kat, der hedder Konfi.
I min fritid nyder jeg familien, venner, udelivet, haven og jeg elsker at koble af med en løbetur i naturen.
Jeg har været kommunal dagplejer i 15 år hvorefter jeg selv tog springet til nu at være privat børnepasser. 😊
Jeg lægger meget vægt på:
-
At børnene kommer ud hver dag, og give dem lyst til at være ude - give dem muligheder og oplevelser - styrke deres fantasi og nysgerighed ved det vi møder og ser i naturen.
- At give børnene masser af omsorg, nærvær, tryghed, samt give dem en rolig, genkendelig, og overskuelig hverdag med kendte rutiner.
- At gøre det enkelte barn selvhjulpen, dvs. lærer dem selv at tage tøj af og på.
- At lære børnene at give plads og tage hensyn til hinanden.
- Et godt forældresamarbejde, da det er vigtigt for børn trivsel, at vi samarbejder omkring barnet. Dvs. åbenhed, ærlighed,fortrolighed,og loyalitet er en selvfølge for mig.